Tavleproduktion Tricon Electric A/S
Tricon Electric A/S udgør den oprindelige kerne i Tricon. Vi fremstiller styretavler med hovedvægt på tavler til maskinstyring. Virksomheden har en lang erfaring på området og magter alt fra styring af enkle processer til tavler, der styrer hele fabriksanlæg.

Et projektforløb kan være fra et mekanisk maskinoplæg. Tricon Electric sørger så for den komplette elektriske konstruktion af eldiagrammer samt produktion af tavlerne. Ønskes det, udfører vi også installationen på maskinen. Tricon Electric har også stor erfaring med at producere ud fra kundens egne konstruktioner.
Størstedelen af produktionen eksporteres over hele verden gennem førende danske industrivirksomheder. Dette er medvirkende til, at vi har en stor viden om de regulativer og love, der anvendes rundt om i de enkelte lande.

Kunderne er både maskinproducenter, der løbende aftager vores leverancer til egne maskiner, og produktionsvirksomheder med behov for at få løst en enkelt opgave. Vi lægger vægt på at kunne levere hurtigere end normalt på markedet. Vi arbejder i en flad og uformel organisation med kort afstand mellem den projektansvarlige og montørerne. Det betyder et dynamisk projektforløb, hvor kundens ønsker kan indarbejdes til ændringer i konstruktionen, uden at det går ud over tidsplanen.